Kontakt   Om Spanske Vine   Handelsbetingelser  Her kan du betale med Dankort
 
forside    butikken    vinguide    tapas opskrifter     vinsmagning    links    
Vinklubben : Kode:  

Vizcarra Torralvo

Bodegas Vizcarra - Ribera Del Duero

 Antal:

 Pris: 294,00 kr.
-20% v/ 12 flasker
 Pris: 235,25 kr.
 

Purung, elegant, raffineret, fast og nærværende kæmpevin med et gigantisk udviklingspotentiale. Det her er det, som har placeret Ribera del Duero på det vinøse verdenskort. Vine med afsæt i en bordelais tradition for at kombinere frisk frugt og massiv struktur uden at fadets aromaer får lov at dominere. Her var det næppe en risiko, for frugtens koncentration er så massiv, at selv de unge, kontante tanniner får fuldvoksen manke til deres stramtandede redekam. Næsen stadig enkel, om end saligt indbydende, ren og knivskarpt formuleret omkring tempranillo-druens klassiske karaktertræk. Ekstremt velholdt og velproduceret vin til de helt store lejligheder.

Årgang
2006

Modning
18 måneder på franske egefade

Vin type
Rødvin

Indhold
3/4 l.

Alkohol
14½ %

Servering
En kraftig dekantering er et must. Hæld på karaffel, og slyng vinen rundt, eller lad den stå i det meste af en dag før servering. Begge dele virker. Server ved 18 grader af dit fineste krystal (bordeaux-glas).

Drikkes/Gemmes
Er du, som vi, til et målrettet tannisk haps, kan du med fordel drikke med det samme efter ovennævnte dekantering. Andre bør lægge vinen ned et par år og væbne sig med tålmodighed indtil 2011-2012, hvor Torralvo topper. Drik inden 2018.

Anvendelse
Afgjort en madvin, men også et produkt med så stor kompleksitet, at der er underholdning nok i de flydende varer alene. Som en vin til diskussion og kontemplation. Prøv den til en velhængt bøf af okse med stegte grøntsager og en fed sovs. Du bliver glad.

Kommentar
Ribera del Duero er blevet udødeliggjort af mere og andet end berømte danske vinmagere (som Peter Sisseck – Pingus) og tårnhøje Parker-vurderinger. Sandheden er, at områdets klima og geografi er tæt på perfekt til dyrkning af tempranillo-druen, som oven i købet nyder godt af en kultur for kvalitetsproduktion med fokus på smag over volumen. Et område, som slog igennem på den vinøse verdensscene i 90’erne, men som stadig er et vågent øje værd.

Druer
100% Tinto Fino (Tempranillo)

Priserne er oplyst i DKK og er inklusiv moms.


Total 0,00 kr.
  www.vinavisen.dk
  5 ud af 5 Stjerner
  "Superlækker rødvin med en fyldig og kompleks smag. En herlig ledsager til elegante og lige så lækre (kød)retter.
"
Design by cygnet