Kontakt   Om Spanske Vine   Handelsbetingelser  Her kan du betale med Dankort
 
forside    butikken    vinguide    tapas opskrifter     vinsmagning    links    
Vinklubben : Kode:  

Gran Elias Mora

Bodega Elias Mora - Toro

 Antal:

 Pris: 285,00 kr.
-20% v/ 12 flasker
 Pris: 228,00 kr.
 

Gran er ingen overdrivelse! Årgang på årgang viser bodegaens topcuvée international klasse med sin massive konstruktion, som forbliver delikat og raffineret igennem hele flasken på grund af en perfekt balance og en kernesund frugt, plukket i absolut optimal modenhed. Jovist, vinen er dyr, men ikke for et produkt i den øverste spanske liga, hvor der ofte skal smides langt mere anselige summer på bordet. Det eneste, der summer her, er varmen i dine kinder, når du sætter læberne til denne fuldbragte kæmpevin, hvis ødsle næse indhyller dig i skovjordbær, brombær og lakrids med et begyndende tertiært skær af balsamico, vildt og urter a la løvstikke og rosmarin. Munden er monumental, yppigt frugtig, men med masser af forfriskende syre og fine tanniner til at holde helheden rank og stadigt faretruende let at drikke. Med kniv og gaffel!

Årgang
2005

Modning
17 måneder på franske egefade

Vin type
Rødvin

Indhold
3/4 l.

Alkohol
14,5 %

Servering
Bør dekanteres grundigt, gerne en dag, eller slynges en tur i karaflen. Server ved 17 grader og oplev vinen blive stadigt mere generøs, som den vinder temperatur i glasset.

Drikkes/Gemmes
God nu og de næste 2-3 år, hvor relationen mellem frugtighed og tertiære noter er fortrinlig. Ellers bør du vente til efter 2015, hvor vinen vil vise helt nye sider af sig selv. Bedst før 2020.

Anvendelse
Stor og kraftig vin til stor og kraftig mad. I Toro ville de sætte den til en grov, røget og stegt pølse af egen hjemlige produktion, eller til et langtidsstegt mælkelam, hvis du kan få dig selv til det. Vinen er i fornem balance, og dine muligheder som sådan legio.

Kommentar
Da Elias Mora blev produceret af de to gange Victoria, virkede det som det optimale teamwork. Men med de damers seneste regruppering og opsplittelse af virksomheden i to, må vi endnu engang sande, at god vin bliver til i vinmarken. Med den rigtige frugt kommer den rigtige vin, og det behøver man tydeligvis ikke være to om. Smag selv!

Druer
100% Tinto de Toro (Tempranillo)

Priserne er oplyst i DKK og er inklusiv moms.


Total 0,00 kr.
  Guía Peñin (Spansk Vinguide)
  94 ud af 100 Point
  "I den nye Guía Peñin 2010."
Design by cygnet