Kontakt   Om Spanske Vine   Handelsbetingelser  Her kan du betale med Dankort
 
forside    butikken    vinguide    tapas opskrifter     vinsmagning    links    
Vinklubben : Kode:  

Nuestro, 20 meses - 4 fl. tilbage

Bodega Díaz Bayo - Ribera Del Duero

 Antal:

 Pris: 274,50 kr.
-20% v/ 12 flasker
 Pris: 219,50 kr.
 

Ribera del Duero, hvor tempranillo-druen opnår sit ypperste udtryk i verden! Her i en purung og sprællevende konstruktion af lige dele indestængt frugtig muskelkraft og en nådesløst principfast struktur til at holde elementerne under kontrol. Næsen damper af sted med chokolade, vanilje, brombær og lakrids over de spirende bundnoter af champignon, tjære og bacon. Der er slået et ambitiøst brød op i internationalt klasseformat, og stilen følges til dørs af en umådeligt velformet frugtigheds kæleri med et sandt læskeorgie af veltrimmede syretriller. Vinen er nok kraftfuld og kompakt, men den er forbavsende forfriskende og let at hælde sydpå. Flot og ekstremt velproduceret vin i den kvalitative overhalingsbane.

Årgang
2005

Modning
20 måneder i udvalgte franske egefade.

Vin type
Rødvin

Indhold
3/4 l

Alkohol
15 %

Servering
Bør tilbringe en time eller tre på din bredbundede, før den tilstræbes serveret ved 17 grader.

Drikkes/Gemmes
Nuestro kan ikke påstås at have nået sin optimale drikkealder. Efter lidt luft slipper karlen mere end de fleste, men det fulde potentiale forløses først fra om et par år. Drik nu og til 2020; bedst fra 2009 til 2015.

Anvendelse
Et fast tannisk haps flankeret af masser af frisk syre er perfekt akkompagnement til kraftig mad, fx grillbøffer med fedtkant, lammekølle og dine hjemmestoppede andepølser. En vin til sidst på aftenen, men på ingen måde en festbremse. Nuestro er fuld af spillopper.

Kommentar
Ribera del Duero er blevet udødeliggjort af mere og andet end berømte danske vinmagere (som Peter Sisseck – Pingus) og tårnhøje Parker-vurderinger. Sandheden er, at områdets klima og geografi er tæt på perfekt til dyrkning af tempranillo-druen, som oven i købet nyder godt af en kultur for kvalitetsproduktion med fokus på smag over volumen. Et område, som slog igennem på den vinøse verdensscene i 90’erne, men som stadig er et vågent øje værd.

Druer
100% Tinta del Pais (Tempranillo)

Priserne er oplyst i DKK og er inklusiv moms.


Total 0,00 kr.
Design by cygnet