Kontakt   Om Spanske Vine   Handelsbetingelser  Her kan du betale med Dankort
 
forside    butikken    vinguide    tapas opskrifter     vinsmagning    links    
Vinklubben : Kode:  

Mas De Masos

Capafons Ossó - Priorat

 Antal:

 Pris: 323,75 kr.
-20% v/ 12 flasker
 Pris: 259,00 kr.
 

En lise for krop og sjæl. Frydefuld, fast, formfuldendt og frugtigt frodig fest af fantastisk format! Slappe af!? Ikke tale om! Her det smæk for din vinøse spareskilling, som du aldrig troede, du skulle møde. Mas de Masos er en vin i perfekt balance, på sit optimale udviklingstrin, fra en møginteressant og dynamisk appellation, undfanget i en kølig og velfungerede årgang, og pakket med vinøse kardinaldyder fra første til sidste dråbe. I toppen af næsen danser stadig en stribe ungdommeligt frugtige toner af kirsebær rundt på et sekunda-lag af toffee, saddellæder, høloft, aftereight og trøffel. Munden yder stadig et velrettet tanninhaps til den spændstige frugt, men helheden er elegant afrundet og poleret uden at tabe et gran af sin ungdoms nerve og nærvær. En stor oplevelse for seriøse rødvinselskere.

Årgang
1999

Modning
12 måneder på franske Allier egefade.

Vin type
Rødvin

Indhold
3/4 l.

Alkohol
14,5 %

Servering
En time i køleskab og derefter en halv på din kønneste karaffel, før du behændigt rammer dine store vinglas ved 17 grader (sværere med flaske nummer to!).


Drikkes/Gemmes
Vinen bliver ikke meget bedre, end den er nu, om end intet tyder på, at den er ved at gå til sine evige vinmarker lige foreløbigt. Drik nu eller indtil 2014, hvorefter strukturen forventeligt vil tynde en lille smule ud til fordel for en yderligere udvikling af bouqueten.


Anvendelse
En vin til smagskomplekse køkkenkonstellationer a la vildtretter eller simrekød fra store gryder. Til trods for sin frugtige pondus er Mas de Masos en læskende vin, som fint vil akkompagnere tunge og intense middagsretter fra Alicante til Allinge-Sandvig.


Kommentar
Produktionen af Mas de Masos er ekstremt begrænset, og vinen er i al væsentlighed håndlavet i traditionel stil. De blot 8.000 flasker klares med æggehvide i stedet for en regulær filtrering. Som sådan beholder vinen mere af sin oprindelige ekstrakt, altså de tørstoffer, som er medvirkende til at skabe vinens generøse personlighed gennem lagringen.


Druer
35% Garnacha Peluda
30% Cabernet Sauvignon
20% Garnacha Pais
10% Mazuelo / Cariñena
5% Syrah

Priserne er oplyst i DKK og er inklusiv moms.


Total 0,00 kr.
  Guía Peñin (Spansk Vinguide)
  89 ud af 100 Point
  ""
  Smag & Behag
  5 ud af 5 Glas
  "Dyb blommenæse. Smagen er mildere og mere svesket, men lige så dyb og udfordrende. Ret blød og ret sympatisk, moden, karakterfuld og spændende. Den spiller mere på saftig charme end på råstyrke, men den har bestemt sine tørre og stadig let bidske pointer, og den skal ha´ kød for at finde balancen. Den delikate fornemmelse af en hastigt åbnet og lukket cigarkasse holder ved den langt ud i eftersmagen - også efter 20-30 min. i glasset. Sveske, tørstof, cigarkasse står der på dens visitkort. Den er både vellykket og udfordrende."
Design by cygnet